Med overgrebspakken blev det besluttet politisk at etablere behandlingstilbud til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. Derfor har tre behandlingssteder siden 2014 tilbudt specialiseret udredning og behandling til målgruppen.

Børn og unge, der har en seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd, tilbydes udredning og behandling tre steder i landet. Vidensopsamlingen beskriver målgruppens udfordringer og ser blandt andet på trivslen og omfanget af foranstaltninger før og efter et forløb ved behandlingsstederne.

En udsat målgruppe

Børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd har ofte en svær opvækst, der kan være præget af både sociale problemer samt kognitive og psykiske vanskeligheder.

Knap halvdelen af de børn og unge, der er henvist til de specialiserede behandlingssteder, er blevet mobbet, og 69 procent har været udsat for fysisk vold, psykisk vold og/eller seksuelle overgreb. Lidt over hver tredje kommer fra hjem karakteriseret af seksuel grænseløshed, fordi de fx ikke er blevet skærmet fra forældres eller andres seksuelle aktiviteter.

Halvdelen er registreret med en psykiatrisk diagnose, og næsten hver femte udviser tegn på psykose. Blandt de børn og unge, der er i skolealderen, går knap 60 procent i specialklasse eller specialskole.

Udviklingen i trivsel

Trivselsmålinger viser, at børnene og de unge oplever, at de har fået det lidt bedre, når de afslutter behandlingen, og det er også forældrenes vurdering. Omvendt vurderer de professionelle omkring barnet eller den unge (fx lærere og pædagoger), at trivselsproblemerne er steget en smule. Det kan dog skyldes, at de professionelle er blevet mere opmærksomme på børnenes og de unges trivsel undervejs i forløbene.

Både børn, forældre og de professionelle oplever, at forløbene er gavnlige på andre måder, fx ved at gøre det lettere for børnene og de unge at leve med problemerne.

Øget forbrug af offentlige ydelser

Efter et udrednings- eller behandlingsforløb er der flere blandt børnene og de unge end før, der er anbragt uden for hjemmet, eller som modtager forebyggende indsatser og hjemmebaserede foranstaltninger.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de har fået et større behov for intervention. Resultaterne kan fx også indikere, at behovet for yderligere hjælp i højere grad opdages hos dem, der har modtaget udredning og/eller behandling.

Analyserne viser også, at kommunerne modtager færre underretninger om børnene og de unge sammenholdt med en kontrolgruppe, og at børnene og de unge ikke lige så ofte sigtes eller dømmes for kriminalitet.

En budgetøkonomisk analyse viser et samlet negativt nettoresultat på ca. 86 mio. kr. i perioden 2014-2018. Det skyldes – ud over driftsomkostningerne til udredning og behandling – primært et øget forbrug af sociale foranstaltninger. En vurdering af de økonomiske konsekvenser på lang sigt falder uden for rammerne for vidensopsamlingen og vil kræve, at børnene og de unge følges over længere tid.

Det skal bemærkes, at det varierer, hvor sikkert datagrundlaget er i de forskellige analyser i vidensopsamlingen. Eksempelvis er datagrundlaget for trivselsmålingerne begrænset.